Nyheder

Medlemsside

Relevant information og direkte links for medlemmer af HVF131

Nyheder

Se de seneste nyheder fra HVF131 her:

Ole for Hjemmeværnets fortjensttegn

Med en del undren og skepsis modtog Operationsofficer og Fartøjsfører 1 Ole Thomassen beskeden om, at Distriktet ville komme på besøg ombord på MHV 904 LYØ onsdag formiddag under deltagelsen i BALEX DELTA, den store miljøøvelse i HELCOM regi, som Flotillen deltog i i år.

Chef for Operations- og uddannnelsessektionen, Orlogskaptajn Anders Frishøj og Uddannelses- og øvelsesofficer, kaptajnløjtnant Troels Rønsbro, begge fra Marinehjemmeværnsdistrikt Vest mødte op, og til resten af besætningens undren, var der samling på fordækket.

Her overrakte Anders Frishøj Hjemmeværnets Fortjensttegn til Ole Thomassen. Medaljen gives for en særlig fortjenstfuld indsats til gavn for Hjemmeværnet samt pletfri vandel i tjenesten og i privatlivet. I Oles tilfælde er det især hans altid positive tilgang til opgaverne, der stilles. Både som FARF og OPO gør Ole en stor indsats for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Også som instruktør på Slipshavn yder Ole en kæmpe indsats ift. uddannelsesgaster.

Herfra skal lyde et stort og velfortjent tillykke til Ole med anerkendelsen, der er fuldt fortjent.

 

(c) HVF131